Priser og produkter

Hjemmelavet italiensk is

Hos Okkels laver vi hjemmelavet italiensk is i høj kvalitet. Istedet for fløde laves Isen på økologisk letmælk fra danske kvæg. Dette resulterer i en fedtfattig is, uden der bliver gået på kompromis med smagen. Udover mælken importeres alle af råvarerne direkte fra isens hovedstad - Italien. Dette sikrer en smagsoplevelse udover det sædvanlige. 

 

Is-menu & priser

Når isen er lavet, kan man købe den direkte i en af vores butikker. Her kan man vælge imellem is i vaffel, bæger eller at tage isen med hjem i en frostboks (750 ml., 1000 ml. eller 1500 ml.). Man kan selvfølgelig også få en iskaffe eller en af af Okkels dejlige milkshakes - og hvis man i stedet trænger til noget varmt at drikke, brygger vi naturligvis også en lækker italiensk økologisk kaffe fra Pascucci, som man kan nyde i butikken eller tage med sig på sin vej. Se mere om vores delikate is-menu, ved at klikke her.

 

Is til fest og events

Vi leverer selvfølgelig også is til fest. Så skal du holde fest, grillaften, reception, messe, event, fødselsdag, konfirmation, bryllup, firmafest, havefest, studenterfest, vejfest, julefrokost eller andre gode arrangementer så leverer vi isen til festen. Her har du hos Okkels forskellige muligheder, som sikrer, at du kan få opfyldt alle dine behov. Du kan vælge at leje Okkels isbar, som kan indeholde is fra 25 til 70 personer. Du kan også vælge at overraske gæsterne med Okkels isvogn. Vi har to forskellige isvogne at vælge imellem - så det er bare at vælge den, der passer dig bedst. Isvognene kan servisere optil 1000 personer såfremt der er frysekapacitet i nærheden.